SnowCamp er Danmarks største og bedste skitest, og er som ALTID i uge 46 i Sölden. Her afholder Surf & Ski butikkerne, de største skimærker og de absolut dygtigste ski- og snowboardinstruktører en fantastisk testtur.

CEO i Surf & Ski, Palle Kjær, fortæller: Snowcamp startede som en tur, hvor skibutikkerne og deres medarbejdere sammen med leverandørerne tog til Sölden for at prøve de nye ski, som skulle til at sælge i deres butikker. Efterhånden koblede der sig flere og flere venner og bekendte på. På et tidspunkt blev vi enige om at lave turen i en større skala og udbyde det som et event for kunder til vores store forretninger”. Dette giver samtidig leverandørerne og Surf & Ski butikkerne et unikt indblik i hvad deres kunder ønsker, og hvilket skiudstyr de skal sørge for at have på lager.

Dermed er Surf & Ski nået til den form for Snowcamp, der i dag finder sted hvert år i uge 46 på Tiefenbach Gletcheren i Sölden.

I 2018 deltog omkring 450 skiglade mennesker på Snowcamp, inkl. 20 instruktører, 35 leverandører og 24 medarbejdere fra Surf & Ski butikkerne.

Når du er på Snowcamp

Når man deltager i SnowCamp så er test af ski, undervisning og workshops med i prisen. Her vil der være masser af mulighed for at få vejledning af Danmarks førende skieksperter, teste de nyeste ski/snowboards, få verdensklasse skiundervisning og blive bedre på ski. Og så er der selvfølgelig masser af hygge og afterski.

Ved foden af Tiefenbach-gletsjeren i østrigske Sölden bygges der en stor dansk testcamp op. Camp’en fylder flere hundrede kvadratmeter og er indhegnet. Alle er mere end velkommen til at tilmelde sig og deltage, og der er skiløb til både begynderen og eksperten.

Snowcamp har skiftet rejsebureau til Ruby Rejser, og Snowcamp er meget glade for det nye samarbejde. Som noget nyt i år, tilbyder vi lejligheder i Sieglinde, hvor man har mulighed for selv at lave mad. Men vi har også alle vores andre boligpakker; Haus Ulrich med morgenmad, Hotel Sölderhof med halvpension eller luksus på Hotel Bergland med gourmet halvpension.

Hvad er med i prisen?

  • 5 overnatninger på hotel eller lejlighed
  • 5 dage på ski på de fantastiske gletsjere i Sölden
  • Liftkort til 5 dage
  • Mere end 150 gratis lektioner og workshops at vælge imellem
  • Danmarks bedste instruktører
  • Alle de testski du kan drømme om fra de største mærker
  • Masser af testsnowboards
  • Fest og workshops om aftenen

Har du ikke tilmeldt dig SnowCamp, så gør det nu 😉

https://ruby-rejser.dk/snowcamp

Eksklusiv skitur for erhvervsnetværk! 😎

Snowcamp Business er en skitur for dit erhvervsnetværk, dine ansatte og dine bedste kunder. Surf & Ski afvikler fra 7-10 nov. en kompakt 3 dages tur med skitest, undervisning, workshops og gourmet – De perfekte rammer til at skabe langvarige relationer eller samvær på en helt anden måde.

Vores koncept består af Danmarks største skitest, undervisning af Thomas Uhrskov og flere andre af de absolut bedste skiinstruktører. Turen er krydret med gode østrigske madoplevelser, vinsmagning og østrigsk hygge, afterski og networking.

Snowcamp Business foregår i Sölden i Østrig. Sölden ligger i en fin køreafstand fra Danmark, og områdets to store gletsjere byder på masser af sne og varieret skiløb. Den imponerende by byder på tiroler stemning, flotte hoteller, masser af afterski og natteliv.

https://ruby-rejser.dk/business-camp

Q&A’s til SNOWCAMP

Er gletsjerskiløb ikke ekstremt?

Nej, gletsjerne i Sölden er et skisportsområde som alle andre. Gletsjerne ligger højt (3.000 meter) og vi er derfor relativt sikre på sne. Der er alt fra blå til sorte pister på de to gletsjere vi kører på.

November, der er der da ikke sne?

Jo, i efterårsmånederne falder der meget regn i Alperne og oppe på gletsjerne, i 3.000 meters højde falder det som sne. Kulden fra den tykke gletsjeris, der flere steder er 60 meter tyk, sørger for at sneen bliver liggende.

Er det ikke kun for gode skiløbere og snowboardere?

Nej, vi har lektioner og udstyr med til alle, lige fra den famlende begynder med en uge på ski til de professionelle, der har kørt på ski eller snowboard i mange år. Og der er udfordrende terræn til alle, lige fra en flad begynderbakke over brede blå boulevarder til en sort world cup piste.

Skal jeg selv medbring udstyr?

Nej, vi har ski og snowboards nok til alle. Og du kan skifte lige så mange gange du har lyst hver dag. Du skal blot medbringe skistøvler, snowboardboots og skistave Hjelm.

Forrige artikelGuide til den perfekte skiferie med børn
Næste artikelSki-kongen abdicerer
Skiavisen
Skiavisen er Danmarks største skiavis med nyheder om ski og snowboard, lær at stå på ski og få anmeldelser af rejser og udstyr til ski.