Slalom-løbene i Maribor afgjorde i praksis den samlede World Cup
En uge før VM i Sverige, blev formen pudset af for slalomløberne, og igen viste amerikanske Mikaela Shiffrin at hun er tårnhøj favorit til at løbe med guldet i Åre.
I storslalomløbet fredag endte Shiffrin og hendes nærmeste udfordrer til World Cup trofæet, Petra Vhlova fra Slovakiet, med nøjagtig samme tid efter de to gennemløb, og delte dermed sejren.
Dagen efter var der lagt op til endnu en dyst i slalom, men allerede i første gennemløb “ødelagde” Shiffrin enhver form for spænding, da hun lagde alle konkurrenter bag sig med over et sekund. Hun endte med at sejre foran svenske Anna Swenn Larsson, og schweiziske Wendy Holdener; Vhlova blev nr. 5.
23-årige Shiffrin har nu 56 World Cup sejre!
Stillingen i den samlede World Cup:
Shiffrin 1694 point
Vhlova 1043 point
Holdener 747 point