Solen skinnede i weekenden d. 4.-6. oktober da Amager Bakke åbnede sæsonen!
Efter den officielle indvielse af Amager Bakke med gæster som Bjarke Ingels og Frank Jensen, havde tusindvis af mennesker i weekenden fundet vej til skibakken, som var godt fyldt op på både skipiste, hiking stien samt den til dagen indrettede festivalplads. Et fuldt program for dagene lokkede mange danskere og turister ud ad døren, for at se alt fra freestyle-shows til uphill cykling og sustainability talks, samt for at være aktive sammen på Københavns nye vartegn. Rigtig mange skiløbere var nysgerrige for at prøve bakken som nogle af de første, og antallet af efterfølgende opgraderede engangs-kort til årskort, viser at begejstringen for den nye mulighed for at stå på ski midt i København er stor. Nu er der åbent for skiløb til dagligt, og der er stor glæde blandt både vandrere, løbere og ikke mindst skiløbere over de nye muligheder i København.
I parken på Amager Bakke finder du;
- Skibakke
• Slalombane
• Freestyle park
• Børnebakke
• Hiking rute
• Garmin løbe track
• Café, bar og tagterrasse
• Klatrevæg
• Udkigspunkt
Vidste du at:
- Skibakken er ca. 400 meter, med en faldhøjde på 75 meter. Skibakken består af fire pister udlagt i forskellige sværhedsgrader. To grønne (12-15% hældning), en grøn/blå (15-23% hældning) og en sort/rød (23-45% hældning).
- Der er 3 tæppelifte (”magic carpets”) og en tallerkenlift, som transporterer skiløbere til toppen
- Der bliver mulighed for 670 meter trappeløb og at løbe- og vandrestierne på bakken er inspireret af et norsk/svensk fjeld
- Tagterrassen og baren befinder sig i 78 meters højde
- Udkigspunktet ligger 85 meter oppe og med byens bedste udsigt
- Amager Bakke har verdens højeste klatrevæg på hele 80 meter, delt op i fire pitches, med klatreruter fra 5a (nem) til 8a (virkelig svær) som åbner til foråret