Første gang, jeg besøgte Canazei, var i 1987. Forhistorien er, at efteråret 1986 var en god kammerat og jeg på diskotek. Den eneste årsag til, at vi var taget på disko, var for at vinde den skiferie, vi vidste, der blev trukket lod om. Jeg vandt, og min kammerat og jeg havde inden aftalt, at vil ville dele vi præmien. Af sted vi kom sæsonen 1987. Med fly og på luksushotel med fuld pension. Aldrig havde vi 19 og 20 år gamle oplevet noget lignende.
Tilbage til nutiden. Et par-og-tredje år senere er byen ikke til at genkende. Det lille, fine hotel, vi i 1987 boede på, var udbygget til ukendelighed, og det lå ikke længere for sig selv på en græsplæne uden for centrum. Selvfølgelig har hotellet ikke flyttet sig, men fordi byen er vokset og har omkranset det, virker det bare som om, at det er hotellet, der er flyttet til centrum.
Dolomiti Superski
Jeg har besøgt Dolomiti Superski og løbet Sella Ronda siden men med udgangspunkt fra andre byer. Derfor var jeg spændt på at komme retur til Canazei, som er danskernes foretrukne italienske skidestination. Denne popularitet er – stadig – ikke så underlig. Byen er fyld af historie, rig på kultur, tilgangen til mad emmer af kærlighed og området besidder en naturlig skønhed. Jeg ser Dolomitterne som smukke, mens alperne med mine øjne er mere brutale at beskue. Jeg oplever samtidig, at naturens skønhed afspejles i hele atmosfæren, og så er det vel ikke så underligt, at vi har Canazei øverst af de italienske skibyer?!
Men det, der gør Canazei og Dolomiti Superski til noget ganske særlig skimæssigt, det som er ganske unikt, er stjerneskiløbet. Ikke bare den nok så kendte rundtur; Sella Ronda. Det er skiløb som en stjerne, jeg taler om.
Sella Ronda er en klassiker, og jeg husker, at vi i 1987 en dag løb først den ene vej rundt, så den anden vej bare for at vise, at det kunne vi godt nå. Det var vel en smule umodent. Nok er turen rundt om Sella-massivet smuk, men der er mange transportpister og et par lifte som mere tager dig rundt end op. Isolereret set er for meget udflugt og for lidt skiløb på Sella Ronda, synes jeg.
Det, som jeg nu, og langt mere skimoden, har fået øjnene op for, er, at Dolomiti Superski og Sella Ronda er den bedste og mest ukomplicerede mulighed for dagsudflugter på ski. Af alle de destinationer, jeg har besøgt, kan jeg ikke komme på et område, hvor det er så let at tage på lange dagsudflugt til et nyt og selvstændigt område. Alt er forbundet, og det er blot at følge enten den orange rute (med uret) eller den grønne rute (mod uret) og så lave en afstikker som ud i en stjernearm, når du føler for det. Når du skal hjem igen, er det ligeså ukompliceret. Der er fine angivelser, der leder dig retur til Sella Ronda. Pas dog på tiden. Efter frokost er det en god tommelfingerregel at vende næsen hjemad – der er visse knudepunkter, hvor der kan være væsentlig kødannelse, og afstandene er betragtelige.
Med andre ord. Hvis du ønsker et enormt skiområde, hvor hver dag kan bringe dig på nye pister med oplevelsen af at være i et nyt område – og du ikke ønsker at tage bilen – så må Canazei og Dolomiti Superski være absolut bedste bud. Jeg udfordres gerne, hvis jeg har overset et alternativ et eller andet sted i verden.
Italien er generelt kendt for superpræparerede pister. Super Ski Dolomit er ingen undtagelse. Alt rettes ud og præpareres i løbet af aften og nat. Tælles alle pister med, er der 1.220 km skiløb, hvoraf 491 km er sammenhængende med direkte adgang fra Canazei og Campitello.
Val di Fassa
Val di Fassa er en dal i Dolomitterne i provinsen Trentino. Canazei ligger i denne dal. Skiløb i Val di Fassa og de andre dale er spredt over otte separate skiområder i varierende størrelse og altså med 491 km i og omkring Val di Fassa. Inkluderende Val Gardena, Alta Badia og Cortina d’Ampezzo den totale længde af pisterne nærmere det dobbelte plus det løse svarende til som nævnt i alt 1.220 km.
Hvis du ønsker et alternativ til Canazei, er Alba er et attraktivt lille feriested. Alba er beliggende i den ene ende af Fassa-dalen med sit eget skiområde på Ciampac og nem adgang til Sella Ronda. Alba er også tæt på Marmolada, som med gletsjeren giver snesikkerhed.
Campitello er et andet alternativ. Vigo og Pozza di Fassa er også attraktive byer med hver deres hyggelige ”eget” skiområde. Den anden store by er Moena og er på størrelse med Canazei, men knap så dansker-kendt. Alta Badia og Val Gardena skal naturligvis også nævnes som alternativer, men særligt Val Gardena er for mange danske skiturister allerede velkendt.
I Canazei boede vi på Hotel Laurin med halvpension. Hotel Laurin ligger centralt men med cirka ti minutters gang til nærmeste lift. Der er lidt kortere hjem, for på piste kan du løbe lidt tættere på hotellet.
Hotel Laurin er et ok trestjernet, typiske italiensk indrettet hotel. Der er spa og wellness, som denne skribent dog ikke fandt særligt spændende eller indbydende. Der er selvfølgelig WiFi på værelset, daglig rengøring, og hvad du ellers må og kan forvente af (god) services.
Rejsen, som var inklusive fly, skitransport, transit og seks dages liftkort, var booket gennem Højmark Rejser. Vi var på ski i uge 6 (2020) og gav godt 10.000 kroner pr. mand, og det er bestemt value for money.
Der er fordele ved at arrangere selv. Og der er andre fordele ved at rejse med bureau. Højmark Rejser, som er mere end et kvart århundred gammel, tilbyder guideservice og de besøger dig på hotellet for at se, om alt er ok. Når du booker rejsen, er der personlig, dansk betjening. Medlemskab af Rejsegarantifonden skal ligeledes adderes og tælles med som et plus og en sikkerhed.
