Oprindeligt var skibindinger en lædersnøre, som var viklet rundt om skien og fodtøjet, så fortidsmennesket kunne gå på jagt i den dybe sne.
På et tidspunkt i skiløbets udvikling, har man fundet ud af, at man kunne glide på skiene og derved øge hastigheden, hvilket var en fordel når byttet skulle løbes op. I den forbindelse, fik man rykket snøresystemet op, oven på skien for at optimere glidet.
Fra lædersnøren har bindingssystemet udviklet sig, via læderstropper og kabler til den step in-binding vi kender i dag. Siden er ”nye” bindingssystemer og fusioner kommet til og det kan til tider være lidt uoverskueligt at finde rundt i.
Vi kommer her med vores bud på en oversigt over de forskellige bindinger og hvad de kan.
Sikkerhedsbindinger
For 20 år siden var det primære fokus på bindingerne, sikkerhed. Man havde siden kabelbindingerne arbejdet med et fjedresystem, som får bindingerne til at udløse ved vred i ben og ski. Det arbejde fortsatte da step in-bindingerne kom i slutningen af 60’erne.
Man brugte i forvejen en fjeder til åbne/lukkemekanismen og ved at tilføje en spændingsjustering kunne man styre udløsningen efter vægtpåvirkning. Med tilføjelsen af en forbinding, der ligeledes kunne vægtjusteres med en fjeder til sideværts udløsning, var sikkerhedsbindingen født.
Fjedersystem om påvirkes af vægt hedder i dag DIN-systemet og man indstiller bindingerne efter DIN-skalaen. Da vægtpåvirkningen både kommer fra ens egenvægt men også fra hastighed og anden ydre påvirkning, samt støvle og skilængde, er indstillingen lidt kompliceret og det kræver en fagmand til at indstille dem, medmindre man selv har sat sig grundigt ind i det.
Gammel Marker Duke
Sikkerheden er ikke så meget i fokus mere! Det er fordi alle bindinger efterhånden er meget sikre og at personalet i skibutikker og skiudlejning efterhånden er eksperter i at indstille dem.
Med andre ord: Hvis du er skiløberen, som ”bare” lejer eller køber ganske almindelige carvingski, behøver du ikke læse videre… Der er styr på det!
Hvis du derimod er lidt nørdet eller nysgerrig, kan du med fordel læse videre.
De forskellige monteringstyper
For 25 år siden var der reelt kun fire producenter af alpinbindinger: Look, Marker, Salomon og Tyrolia. Det er der for så vidt også kun i dag. Men – de forskellige skiproducenter har indgået samarbejder med bindingsproducenterne og flere har fået deres egne navne på bindingerne.
Før det var en realitet, købte man altså den binding man ville have og fik den monteret på sin ski uafhængigt af mærker. Bindingerne blev boret og skruet i skien. Efter samarbejdernes komme har det ændret sig for 85% af skiene (carving og allmountain).
I dag kommer ski og binding til almindelige skiløbere nemlig som sæt, hvor bindingen kan skydes på skien og indstilles efter støvlerne. Plug and play kan det vel kaldes og det er let at efterregulere ved støvleskift.
Tyrolia skinne-binding
Bindinger og ski i sæt passer i øvrigt også sammen efter niveau! På blødere ski til nybegyndere og letøvede er der ikke behov for kraftige fjedre, da der ikke kommer megen ydre kraftpåvirkning. Vejer man meget, har man behov for stivere ski, selvom man er letøvet og der er bindingerne kraftigere. Det heldige er at udviklingen af stivere ski og kraftigere bindinger er dyrere, så det er de engagerede og dygtige skiløbere der må betale lidt mere.
Det forholder sig noget anderledes på freestyle og freerideski. Den type ski har en bredere brugerflade. Unge ”new comers” kører på samme ski som pro’erne, da skienes stivhed varierer mere efter kørestil end niveau. Derfor kan der være forskelligt behov for DIN-skala på bindingerne. Samtidig vil man i disse discipliner gerne stå tæt på underlaget for øget kontrol og konstruktionen til at skyde bindingerne på, øger højden en anelse. Brugen af især freestyleski (eller twintips) kræver også noget af bindingens robusthed. De skal kunne holde til hårdhændet brug og skydesystemet er knapt så holdbart.
Endelig er der mange som vælger denne type ski, der gerne vil have en randonee/touring-binding, så de har muligheden for at sætte skind under skiene og gå op til urørt terræn.
For at alt det kan lade sig gøre kommer freestyle/freeride-ski stadig med flad overside, så man kan bore og skrue den ønskede binding på. Derfor er det vigtigt at fortælle din lokale skipusher hvordan du kører på ski og hvad du skal bruge skien til når du er på udkig efter en binding.
Randonee/touring-bindinger
Det er oppe i tiden at tage på ture udenfor pisten. Utroligt mange har set muligheden i selv at kravle op til steder, hvor man udover fantastiske udsigter, har udsigt til helt urørt sne. Ved at sætte skind under skiene, kan man undgå at de glider baglæns og derved gå opad i sneen. For at det giver mening har man behov for et sæt specialbindinger, som kan løsnes i hælen, så man kan løfte den som på langrendsski.
Dynafit Techbinding
Det er ikke noget nyt. Sideløbende med udviklingen af sikkerhedsbindinger har der også været udvikling af specielle bindinger til dette. De hedder tech-bindinger og er utroligt lavpraktiske. De består af en forbinding med to pigge, som kan klemmes ind i to huller på siden af tåen på de tilhørende støvler og en bagbinding som kan drejes, så den enten hæfter eller slipper støvlen. Techbindingen er ikke så sikker som en traditionel binding og der er også en tendens til, at støvlen vrider i den når der trykkes til og det går ud over kantgreb og kontrol. I værste fald vrider støvlen sig helt ud og man taber skien. Fordelen ved techbindingen er at de kan laves ekstremt lette, hvilket giver rigtig god mening når man skal opad.
De nye freeridebindinger
Med udviklingen af brede freerideski til dyb sne og store bjergsider, kom der et behov for en binding, som både havde gåfunktion og samtidig egenskaber til vilde nedkørsler og hop og drops. Marker var meget hurtige til at udvikle et system med bindingen, Duke, hvor man løsnede hele den øverste del af bindingen og det åbnede for en helt ny type back country-skiløb. Der er dog nogle uhensigtsmæssige udfordringer med systemet. Dels skal man for hvert skridt løfte hele bindingen og det bliver tungt på længere ture og dels står man ret højt på bindingerne, hvilket går lidt ud over følelsen med underlaget og kontrol.
Marker King Pin
Marker kom selv med en ny kombibinding, King Pin, som løste noget af problemet. Den kombinerede forbindingen fra en techbinding tilsat en fjeder med en step in bagbinding. Men den løste ikke helt ulemperne fra techbindingerne.
Et af de seneste bud kommer fra Salomon, som kom med Shift-systemet for et par år siden. Her kan forbindingen på bedste Transformer-vis forvandle sig fra en tech til en alpinbinding. Marker har fulgt op med deres nye Duke-binding, som er samme princip, bortset fra, at man tager en del af forbindingen af til opturen og tilføjer den på vej ned, så den virker som en normal alpinbinding igen.
Endelig er der også et system til Look-bindinger. Det er amerikanske Cast, som har udviklet et system, så man kan skifte forbindingen på Looks Pivot 15 og Pivot 18 bindinger ud med en klassisk tech forbinding. Det er supernemt, men kræver selvfølgelig at man har den anden del i rygsækken.
Salomon Shift
Uanset om man investerer i Marker Duke, Salomon Shift eller Look/Cast systemet, kræver det at man har en skistøvle med ”pin inserts”. Derudover hører bindingerne til de absolut dyreste på markedet. På den anden side giver de mulighed for nogle fantastiske oplevelser, som, for ikke længe siden, var forbeholdt de få nørder. Husk dog at når man bevæger sig ud i offpiste, skal man have 100% styr på lavinesikkerhed!
Bindingerne er en nødvendighed for at vi kan løbe på ski uanset om vi er til piste, park eller pudder. Udviklingen af dem har nok været overset af de fleste og det er måske et positivt tegn? Vi har i hvert fald ikke fokus på om bindingerne er årsag til ulykker, som man havde tidligere og det er som sagt fordi de virker. Og for langt de fleste, behøver man ikke at kigge ind i maskinrummet for at se om og hvordan de virker. Her handler det bare om at klikke i dem og bevæge sig ud på pisterne og nyde skiløbet.
