Den amerikanske superstjerne viste at hun behersker alle discipliner.

Mikaela Shiffrin var blandt favoritterne i VMs første afgørelse, kvindernes Super-G løb. På den forkortede strækning vandt den 23-årige amerikaner med blot to hundrededele til italienske Sofia Goggia og med fem hundrededele til overraskelsen fra Schweiz, Corinne Suter. Dermed fik Shiffrin en perfekt start på mesterskaberne, hvor hun kan blive den helt store medaljesluger.

Mindre godt gik det for hendes landsmand, ski-ikonet Lindsey Vonn. Vonn har forud for mesterskaberne meddelt, at hun stopper efter VM i Sverige, og måske derfor satsede hun kraftigt i sit løb. Hun blev dog fanget i en af portene og styrtede, men kunne heldigvis rejse sig uskadt. Styrtløbet på søndag blive legendens sidste løb i en flot karriere.

Forrige artikelHoxyheads hjelmbetræk
Næste artikelPå ski i Polens vinterhovedstad Zakopane
Skiavisen
Skiavisen er Danmarks største skiavis med nyheder om ski og snowboard, lær at stå på ski og få anmeldelser af rejser og udstyr til ski.