Det er nok ikke gået din næse forbi, at der er faldet meget sne i Alperne de sidste par uger. Der er mere end fire meter på nogle destinationer, og det er sne, der er kommet for at blive. Det betyder også, at du roligt kan booke en skiferie i slutningen af sæsonen uden at frygte, at det bliver grønt, og tulipanerne blomstrer.

SNESIKKERT FORÅRSSKILØB
Mange forbinder skiferie med januar og februar måned, men du kan faktisk stå på ski helt til april med det jyske skirejsebureau Danski. Men hvilke fordele er der ved at tage på skiferie sent på sæsonen?

Der er faktisk mange, men her får du tre:

  1. Der er færre mennesker på pisten
  2. Der er mindre kø ved lifterne
  3. Der er flere solskinstimer – men stadig masser af sne

Høj sol, lange dage, masser af sne, smukke bjergtoppe, fedt skiløb og optankning af energi indtil solen går ned bag bjergene – lyder det ikke fantastisk? Kombineret med det faktum, at du næsten har det hele for dig selv, både på pisterne og ved liften, får masser af sol og kan smide jakken, når du nyder din frokost. Der findes faktisk ikke noget bedre.

BILLIGT PÅ SKIFERIE
Endnu en fordel ved at tage på skiferie i foråret er, at det er billigere. Der er mange penge at spare, hvis du vil rejse senere på sæsonen. Forårsskituren er perfekt som en ekstra skiferie, herreturen, veninderne der skal på ski eller familien, som gerne vil undgå for mange minusgrader, når de små skal på ski. Du kan for eksempel tage hele familien med på en skiferie til østrigske Alpendorf for under 14.000 kr. inklusiv 6-dages liftkort, hotel og halvpension i uge 11.

SNESIKKERT SKILØB
Der er naturligvis lang tid til foråret, men selvom det skulle stoppe med at sne fra nu og resten af sæsonen i Alperne, så kan du komme på ski i foråret. Alle destinationer er nemlig rigtig gode til at lave kunstsne, så du stadig kan komme på ski. Så hvad venter du på?

Forrige artikelSkiudstyr: Helly Hansen W Lifaloft Hooded Insulator Jakke
Næste artikelShiffrin dominerer i Maribor
Skiavisen
Skiavisen er Danmarks største skiavis med nyheder om ski og snowboard, lær at stå på ski og få anmeldelser af rejser og udstyr til ski.