Snowminds har netop udvidet deres instruktørkursus sortiment, med et nyt koncept som kombinerer skilæreruddannelsen med reelt arbejde undervejs.

Det er de færreste der kan prale af at have stået på ski om sommeren, og endnu færre som har trukket i skilærer uniformen i sommerhalvåret. Gennem Snowminds har det længe været muligt at anskaffe sig et “sommerjob” gennem deres partnerskiskoler i Argentina, Australien og Sydafrika, hvis man altså allerede besidder en ski- eller snowboardlæreruddannelse.
Med deres nye 10 ugers kursus i New Zealand er det nu blevet muligt at få et instruktørbevis og arbejde inde for samme sommersæson.

“Vi har længe villet gøre noget ekstra for de virkeligt sne-elskende, som ikke kan nøjes med én vinter om året! Derfor er vi rigtigt glade for, at vi netop har etableret et samarbejde med den New Zealandske ski association (NZSIA) og skiområdet The Remarkables, og lavet et kursus i et af verdens absolut flotteste lande” udtaler Christoffer Vorre, partner og co-founder af Snowminds.

10 uger i skihimlen
Kurset løber af stablen fra start juni, og så 10 uger frem med træning af New Zealands bedste instruktører, arbejde i The Remarkables skiskole og afslutningsvis også mulighed for at tilføje en level 2 uddannelse.

“Under kurset bor man i berømte Queenstown, som ligger med udsigt til søen, Lake Wakatipu, og nogle af New Zealands største bjerge. Så udover skiløbet har man også et hav af aktiviteter og naturoplevelser lige ved hånden!” udtaler Christoffer Vorre.

Begrænsede pladser

Da kurset også inkluderer arbejde på skiskolen, er der meget begrænsede pladser til rådighed – faktisk kun 8 skiløbere og 8 snowboardere. Der bliver taget hånd om alt det praktiske, såsom visumansøgning, bolig, forsikring og så giver Snowminds også efterfølgende jobgaranti i Canada eller Japan, hvis man ønsker at fortsætte instruktørkarrieren!

 

Forrige artikelUnge talenter tager medaljer ved DM i langrend
Næste artikelSalomon S/LAB SHIFT MNC
Skiavisen
Skiavisen er Danmarks største skiavis med nyheder om ski og snowboard, lær at stå på ski og få anmeldelser af rejser og udstyr til ski.