Årets første skipiste åbnet i Adelboden
Den 19. oktober åbnede de tre første pister i Adelboden, Schweiz, med naturlig sne.
Hele 24.000 kubikmeter sne har været opbevaret siden forrige vinter, og fordi sneen har været tildækket med en isolerende folie, så er der kun forsvundet 10- 15 % af sneen i sommervarmen. Således har man anlagt tre pister på Tschentenalp, hvor unge eliteløbere, men også privatpersoner kan lave deres første sving i sneen.
”Snowfarming” eller oversat til dansk, snedyrkning, er et nyt fænomen i Schweiz, og projektet i Adelboden støttes over en femårig periode. I Østrig er der lignende projekter i gang.