Ny præparerede slalomløjper, naturskønne langrendsruter og kilometerlange snescooterstier. Uanset hvad man foretrækker om vinteren, tilbyder BWH Hotels mange dejlige hoteller i det svenske vinterlandskab.
Lige uden for det populære Sälen i Dalarna ligger skisportsstedet Stöten og Best Western Stöten Ski Hotel. Her kan vi love en mindeværdig fjeldoplevelse med nogle af landets bedste skibakker og det fremragende ski-in-ski-out koncept. Efter en hel dag på bakken kan du varme dig i saunaen, spise på restaurant Brasseriet og opleve en stemningsfuld after-ski.
I den gamle bydel i Kiruna, tæt på skiløjper og skibakke, ligger det hyggelige Best Western Hotel Arctic Eden. Her overnatter du i lyse, komfortable værelser og har gratis adgang til afslapningsområde, fitnesscenter og parkering. Hotellet er familievenligt i en hyggelig fjeldomgivelse, og i december byder byen på fascinerende polarnætter og smukke nordlys.
I Östersund, også kendt som porten til fjeldene, er der flere muligheder for at nyde sneen og kulden med skiløb, vinterbadning, skøjteløb og meget mere. Man kan nemt tage på en dagsudflugt til det populære skisportssted Åre og efterfølgende nyde Östersunds store udvalg af restauranter og underholdning om aftenen. Her bor man på smukke Best Western Hotel Gamla Teatern, indbydende Best Western Hotell Ett eller familiære Sure Hotel by Best Western Älgen.
I smukke Luleå er der masser af snefyldte naturoplevelser og gode chancer for at se det magiske nordlys. Her bor man midt i byens puls på Best Western Plus Hotel Savoy – et fuldservicehotel med gennemtænkt indretning, flere restauranter og en dejlig spa. Gå ikke glip af isvejen rundt om byens centrum, som kan opleves til fods, på kælk eller på skøjter.
Umeå er en ægte vintersportsperle med adskillige nærliggende skisportssteder og smuk natur. Når man har taget skistøvlerne af, byder den hyggelige by på alt fra kultur og kunst til gode restauranter og indbydende barer. Udnyt lejligheden til at tage familien med på en af de mange nordlysaktiviteter, som byen tilbyder. Her bor man på storslåede Stora Hotellet Umeå, BW Premier Collection, moderne U&Me Hotel, BW Signature Collection eller naturvenlige Best Western Hotel Botnia.
Skellefteå, der ligger i den nordlige del af Sverige, er en ægte snescooter-kommune med cirka 170 kilometer snescooterstier, der fører dig næsten overalt hen. Derudover kan man besøge vildmarkscentre, ride islandske heste i skoven, stå på ski, deltage i elgsafari og meget mere. Her bor man midt på byens torv på hyggelige Best Western Hotel Malmia, hvor man kan nyde hyggelige værelser, en god morgenmad og en opvarmende sauna efter dagens aktiviteter.
Læs mere på: Vores snesikre hoteller
—
BWH Hotels er en global hotelkæde bestående af tre hotelgrupper, Best Western Hotels & Resorts, WorldHotels og SureStay Hotel Group. Sammen tilbyder de over 4.700 hoteller i mere end 100 lande rundt om i verden. I Skandinavien er der 191 hoteller på over 100 destinationer. For at tilgodese såvel gæster som potentielle hotelejere tilbyder gruppen i alt 17 forskellige varemærker i alle segmenter fra budget til premium. BWH Hotels er den største, uafhængige hotelgruppe i Skandinavien hvor hoteller ejes og drives af lokale entreprenører.
Kilde: Pressemeddelelse fra Best Western