Af Morten Agersnap
Med carvingskienes tilkomst i starten af 00’erne blev hastigheden på kontrolleret skiløb pludseligt øget. Selv almindelige skiløbere kunne med de nye ski, kontrollere bløde sving med meget større hastighed end tidligere.
Så hvor røde og sorte pister før, blev kørt med enten skråfart eller kortsving er der i dag mange som kører dem i store skærende sving i høj hastighed. Det er en fantastisk udvikling og skiindustrien har gjort det mere alsidigt og meget sjovere at være skiløber.
Men der er en bagside af medaljen: Med højere fart stiger risikoen for skader og mere alvorlige skader også. Derfor så man meget hurtigt efter carvingens indtog også hjelmen blive populær. Især hovedskader ved kolliderende skiløber øgede nemlig markant, men også frekvensen af hovedskader ved soloulykker strøg i vejret.
Der var stor debat for og imod hjelm, da almindelige skiløbere begyndte at køre med dem. Mange argumenterede med, at de var erfarne og ikke havde behov, hvilket i bund og grund svarer til, at dem der kører hurtigst i bil, ikke har behov for airbag og sikkerhedssele.
Nu kører diskussionen lidt igen. Flere og flere er nemlig begyndt at køre med rygskjold.
Skal – skal ikke
Inden man træffer sit valg mht rygskjold, skal man overveje risikoen for rygskader, ved eens eget skiløb? Kører man freeride eller hænger ud i snowparken hele dagen, er man klart i risikogruppen og bør indiskutabelt køre med rygskjold. Det var netop til disse discipliner at behovet og udviklingen af rygskjold opstod, i takt med at terræn og tricks blev vildere og vildere.
Til almindeligt skiløb, er det lidt noget andet. Der skal noget mere til for at få en rygskade end en hovedskade. Ryggen er ikke så udsat og det kræver også et større slag for en skade end med hovedet, som omvendt ikke skal have så voldsomt et stød for en hjernerystelse.
Den største risiko for rygskader for almindelige skiløbere er, sandsynligvis ved påkørsler bagfra! Og selv om antallet af de påkørsler er øget, er de langt fra højfrekvente.
Noget helt andet er børn og unge. De kører ofte et mere risikofyldt og måske mere ukontrolleret skiløb. Det skyldes selvfølgelig at deres risikoberegning er noget anderledes end hos ”forsigtige” voksne.
Kører ens børn mellem træerne eller hopper på alle små buler og kanter (også dem som ikke er i snowparken) er rygskjoldet helt sikkert en god investering. Samtidig har børn ikke samme vægt at stå mod med, hvis de bliver torpederet af en hundredekilos styrtløber!
Endnu et argument, der taler for at kører med rygskjold, er at de nye skjold på markedet er super behagelige at have på og ikke hæmmer skiløbet, som første generation af skjold gjorde.
Rygskjold Grundlæggende findes der to typer af rygskjoldskonstruktioner: Hardshell eller softshell. Oprindeligt var det kun hardshells, men med nye teknologier og behov, er softshells blevet så gode, at de mere og mere overtager markedet.
Hardshell
Hardshellrygskjold er bygget op omkring hårde plastik-lameller, der beskytter kritiske områder. På et rygskjold ligger lamellerne langs rygsøjlen, og sikrer bevægelse fremover samtidig med det beskytter. Hardshell-rygskjold er det man i daglig tale kalder for skildpadde-skjoldet.
Kører man jævnligt i snowparken skal man vælge et godt hardshell-skjold, som er optimal beskyttelse på de hårde obstacles man kører på.
Softshell
Et softshel-rygskjold er designet til at følge kroppens naturlig bevægelser og stivne i materialet når det bliver udsat for slag. Efter vi så de første softshell-rygskjold ramme pisterne, har skiløbere i hele verden, for alvor taget rygskjoldet til sig. At kunne have et rygskjold på, der både kombinerer sikkerhed, komfort og bevægelsesfrihed, alt sammen i en let løsning der fylder mindre under ens skitøj, gør valget knap så svært.
En lille detalje ved begge typer rygskjold er, at de er meget varme at have på! Man skal derfor betragte rygskjoldet som et ekstra beklædningslag og vælge påklædning efter det!
Rygskjold er helt sikkert kommet for at blive og om få år er der sikkert flere med end uden. Det er naturligvis en god forsikring og man kan vel ikke beskytte sig for meget – eller?
Hvad mon det næste bliver? Nakkekrave? Donjoys til at beskytte knæene?
Husk at det bedste værn mod skader oftest sidder mellem ørerne!
