Drømmer du om at tage familien med på skiferie, men gerne vil slippe for den lange, besværlige transporttid? Så er Vallåsen i Sydsverige et oplagt rejsemål. Kombineret med et ophold på det familievenlige Hotel Riviera Strand, så har du opskriften på en perfekt ferie for store og små.
Vallåsen – børnevenlige skisportssted i Sydsverige
Drømmen om en snesikker skiferie med familien, uden alt for lang rejsetid, kan faktisk godt lade sig gøre. Kun to timers kørsel fra København ligger nemlig det børnevenlige skisportssted Vallåsen i Sydsverige – et vældig populært tilflugtssted for danskere, der vil stå på ski i de kolde vintermåneder. I folkemunde kaldes det derfor også for “Danmarks største skisportssted”.
Vallåsen ligger på den nordlige skråning af Hallandsåsen, og tilbyder imponerende skifaciliteter. I alt findes der 5.170 meter præparerede pister og et samlet overfladeareal på 120.000 m2. Med et maksimalt fald på 145 meter, og den længste nedstigning på 1.260 meter, tilbyder Vallåsen røde, grønne og blå pister. Anlægget har to stolelifte, hvoraf én er ekspresslift og 5 slæbelifter, hvilket giver en kapacitet på 7200 personer i timen.
Takket være Vallåsens moderne snekanoner, der er lige så effektive som de store skisportssteder i Norge, Sverige og i Alperne, er det muligt at producere sne selv i plusgrader – helt op til 12 plusgrader. Faktisk har Vallåsen Nordeuropas største system til produktion af “kanonsne” og deres investering i den såkaldte “snefabrik”, sikrer området optimale sneforhold og sikkerhed for, at man næsten altid kan besøge Vallåsen i vintermånederne og stå på ski.
Bo på Hotel Riviera Strand – perfekt til familier og kun 20 min. kørsel fra Vallåsen
Grundet den korte afstand fra København og Nordsjælland til Vallåsen, er det nemt at arrangere en weekendtur med familien. De fleste familier vil gerne bo tæt på skisportsstedet, og derfor er det praktisk at indlogere sig på Hotel Riviera Strand i Båstad, der ligger kun 20 minutters kørsel fra Vallåsen.
Hotel Riviera Strand ligger helt ud til den svenske riviera, og er det luksuriøst, klassisk badehotel i moderne art deco-stil med masser af atmosfære, mulighed for afslapning og opladning både før og efter de lange dage på ski. Hotellet tilbyder desuden adgang til en stor swimmingpool, og har rummelige værelser samt en udsøgt restaurant med gourmetkokke.
Hotellet henvender sig til familier med både store og små børn, som gerne vil have en lækker base tæt på skisportsstedet, og samtidig vil bo på et veldrevet hotel, der tilbyder en kombination af selvforkælelse og afslapning på den rolige svenske vestkyst, men også har massere af aktiviteter med action og leg for børn og barnlige sjæle.
Familievenligt badehotel ved den svenske riviera
Hotel Riviera Strand er faktisk et klassisk badehotel fra 1930’erne med en fænomenal placering ud til den fine sandstrand, som kaldes Sveriges riviera. I mange år har folk rejst til netop denne destination, for at finde den perfekte blanding af ro og aktivitet, i omgivelser som føles både afslappende og luksuriøse.
Selvom hotellet har gennemgået en foryngelseskur, er der værnet om de arkitektoniske særpræg, hvilket har skabt en international stemning i art deco-luksus. Resultatet er et skønt familiehotel, hvor både børn og voksne trives.
“Resultatet er et Skønt familiehotel, hvor både børn og voksne trives.”
Hotel Riviera Strand er iøvrigt en del af Gram Hotels, der er en samling af helt særlige hoteller og restauranter ved Båstad og Bjärehalvøen. GRAM står for Great Ambiance Hotels, og deres vision er at skabe Nordeuropas stærkeste destination gennem hotel- og madoplevelser, som kendetegnes af høj kvalitet, bred variation og unik atmosfære.
Alle værelser på hotellet er rummeligt indrettet – det er især praktisk, når man er en børnefamilie som skal flytte ind. Man bor pænt og bekvemt, og alle suiter har et opholdsrum, separat soveværelse og køjesenge til børnene. I alt er der 145 lejlighedssuiter med plads op til 6 gæster per suite – i alt 650 senge. Der findes badetøfler og badekåber til de store gæster på værelset, og de små gæster kan låne en badekåbe i receptionen.
Pool med plads til sjov, leg og (store) vandplask
På Hotel Riviera Strand er hele familien velkommen i deres poolhus. Der er plads til at plaske i den store indendørspool, klatre på væggen og falde ned i poolen – til stor morskab for ungerne – eller nyde livet og læne sig tilbage i den den såkaldte ‘boblesofa’.
At poolområde henvender sig til familier understreges ved, at poolen ikke er traditionelt rektangulær, men i stedet er bygget til også at tilgodese børnene og inviterer til leg og sjov. Må man lave bomben? Ja, selvfølgelig! Den indendørs pool er 20 meter lang og cirka 8 meter bred. Dybden er faldende fra cirka 75 cm til 165 cm og temperaturen er cirka 31°C.
For de allermindste børn er der lige ved siden af den store pool en lavvandet børnepool, hvor familiens yngste kan boltre sig. Og udendørs finder man to 37 grader varme siddebade – fantastiske at sænke kroppen ned i især på de kolde vinterdage. Man kan jo så også efterfølgende smutte ind i den store tørsauna, hvor man med det store gulv-til-loft vinduesparti har udsigt til stranden og havet.
Hotellet er omgivet af smuk, betagende natur – lige uden for døren. Lige ved havet, midt i skoven.
Lige udenfor hotellet er der kun 50 skridt til Sveriges længste og fineste sandstrand, som også kaldes Sveriges riviera. Stranden følger Laholmsbugten, og inviterer til en smuk spadseretur med familien. Kun 20 skridt i modsat retning, så befinder du dig midt i Malenskoven, der er omgivet af fyrretræer og løvskov.
Er du historieinteresseret, så finder du en gravplads fra bronzealderen i Malenskoven, og langs Stensån er der grænsesten, som blev sat op i forbindelse med freden i Brömsebro. Disse fungerede som grænsemærke mellem Sverige og Danmark frem til 1658.
Tilbage på hotellet er der store områder til spontan sport og aktivitet – både udendørs og indendørs. I aktivitetsrummet er der tit gang i den – her kan hele familien træne, chille og hygge. Eller hvorfor ikke tage en pause og lade de familiemedlemmer, som har ekstra energi, lege og træne i et par timer, mens I andre nyder en stille luksusstund i loungen foran pejsen eller i den varme japanske pool. Herefter kan dagen passende afsluttes med en familieturnering i bordtennis, tennis med bløde bolde, jonglering eller indendørs hockey.
Skønne måltider med god mad for enhver
I Restaurant Riviera er der liv i køkkenet fra morgen til aften. De lokale råvarer forvandles med stor omhu til måltider, som passer til enhver smag – glæd dig til eksklusive nordiske smagsoplevelser for de store og de velkendte yndlingsretter for de små.
Og netop de små – børnene – er VIP’s i Restaurant Riviera. Her har de deres egen menu, som er lavet til unge smagsløg – og så er der selvfølgelig også ismaskinen, ikke at forglemme!
Omgivelserne i restauranten er luksuriøst afslappede. Perfekt til en stille morgenmad, en skøn frokost, den lille pause om eftermiddagen eller som afslutning på aftenen. Ingen behøver at lave mad, men alle kommer til at spise godt.
Book din næste skiferie til Vallåsen – og nyd et ophold på Hotel Riviera Strand for hele familien
Næste gang du skal på skiferie eller weekend med ski til Vallåsen, så forkæl familien med et ophold på Hotel Riviera Strand. De familievenlige omgivelser vil skabe de bedste rammer for den perfekte skitur.
Trods de meget fine forhold på Hotel Riviera Strand, er prisniveauet yderst rimeligt. I skrivende stund (december 2021) kan man få en overnatning for 4 personer i et standardværelse på 35 kvm. fra kun 1.500 SEK (ca. 1.100 DKK) – prisen er dog eksklusiv morgenmad og spa, der kan tilkøbes.
Man kan også vælge en familiepakke der inkluderer overnatning i lejlighedssuite, 2-retters middag for voksne og børnebuffet til børn, morgenmadsbuffet samt fri adgang til fitness, poolhus, sauna og udendørspool. Prisen i skrivende stund (december 2021) er fra kun 1.395 SEK (ca. 1.000 DKK) pr. voksen og 495 SEK (ca. 360 DKK) pr. barn.
Det må siges at være meget fair priser, for at kunne besøge Sydsveriges måske mest familievenlige hotel. Velkommen til Hotel Riviera Strand i Båstad.
Skiavisen.dk var inviteret af Hotel Riviera Strand.
Hotel Riviera Strand har ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.