Foto: Hampus Hammerqvist og Kenneth Schultz
Saalbach er et af Alpernes største og mest moderne skiområder. Dertil kommer, at skimulighederne er utroligt alsidige og at man til stadighed har visioner for fremtiden. Det nyeste tiltag er, at man har fået liftkortfællesskab med Schmittenhöhe ved Zell am See og Kaprun og Kitzsteinhorn, så man nu har over 400 km piste på samme liftkort. At man fra denne sæson kan komme til Schmittenhöhe uden at skulle med skibus, betyder at man nok skal få brugt en del af de mange nye km.
Vi har lige besøgt det efterhånden meget populære danskersted, for at tage udfordringen op med de mange pister. En af de største oplevelser var rundturen i ”det klassiske Saalbach”, nemlig: Skicircus Challenge.
Fantastisk start
Saalbach er en helt unik skidestination. Man har et af Østrigs største og bedste skiområder, der er fantastiske forhold for børn og begyndere, der er snesikkert og pisterne står hver morgen knivskarpe. Læg dertil fantastiske offpistemuligheder, en hyggelig by-atmosfære og en legendarisk afterski. For langt størstedelen af danske skiløbere, behøver man aldrig at tage andre steder hen. Saalbach har alt.
En af måderne at få Saalbach helt ind under huden på, er dagsturen Skicircus Challenge. Her starter man tidligt om morgenen ved Schattberg Express-liften og er først retur, når solen er forsvundet bag bjergtoppene og afterskien er gået i gang. Man kommer rundt i hele det store klassiske område og højdepunkterne står i kø efter hinanden, inden man returnerer af den kulsorte piste fra Schattberg, for at fuldende de 65 km. Her vil de fleste nok fornemme en vis træthed i benene.
Allerede når skiene rammer den første piste, bliver man belønnet fra øverste hylde. Vi stod på liften da den åbnede kl 8.30. Fra toppen af Schattberg Ostgipfel. Herfra kører man af den lange blå piste (2a) ned til Vorderglemm. Når man kommer så tidligt og ingen har kørt her endnu er der nærmest ikke noget der kan slå skiløbet her. Pisten har et perfekt fald hele vejen, så man kan lade skiene rende og lægge sine sving over fløjlsrillerne, mens rytmen og fornemmelsen for skiene planter sig solidt i kroppen… WOW.
Leogang
Vel nede, med kæmpe smil i ansigterne, steg vi ombord i Schönleitenbahn, som fører op på den anden side af dalen. Heroppe bevægede vi os via stolelifte mod Leogang. Området heroppe er utroligt fedt og et sted, som vi faktisk senere på ugen brugt en hel dag på. Indenfor tre lifte finder man perfekt pister, lækker offpiste, den store Nitro snowpark og på toppen af Asitz tre af områdets bedste spisesteder, Asitz Bräu, Hendl Fischerei og Alte Schmiede.
Denne morgen kunne vi næsten modstå alle fristelserne. Dog kunne vi ikke lade være at tage pisten ned til Asitzbahns mellemstation. Den blå piste er endnu en wow-oplevelse. Pisten starter ganske fladt og mens man bygger rytmen op, bliver den gradvist stejlere og stejlere. Samtidig er den bred og overskuelig og relativt mennesketom om morgenen, mens de andre skiløbere bevæger sig ud i terrænet.
Man kan selvfølgelig lave alle de afstikkere man har lyst til! Man skal holde øje med tiden. Det er en fordel at være taktisk og vælge afstikkere som ikke kræver så mange kræfter. Husk på, at man bruger væsentligt flere kræfter på sort end blå og turen er meget lang.
Hurtigt tilbage på toppen fortsatte vi ned til Leogang. Endnu en gang ad blå pister og endnu en gang med brede smil på læberne. Man kan næsten altid nyde god sne på den nordvendte bjergside ned mod Leogang.
Når man kommer ned, tager man liften retur til toppen, for at vende skispidserne tilbage mod Saalbach. Turen fra Leogang mod Saalbach er på den sydvendte side af dalen og for første gang mærkede vi varmen fra solen. Det var stadig formiddag, så pisterne stod alligevel knivskarpe, så det var let at holde gang i skiene.
På Saalbachs hjemmeside skriver de at hele Skicircus Challenge tager 7 timer, så der er ikke meget tid til pauser og, man skal holde snuden i fugen, for at være sikker på at nå rundt. Alligevel skal man selvfølgelig køre efter forholdene og passe på sine med-skiløbere. Det gælder i særdeleshed når man kommer ned mod byen og kører på pisten nedenfor Hinterhag Alm. Om formiddagen er der mange begyndere i bakken og man skal passe ekstra godt på. Kommer man om eftermiddagen er det folk, på vej hjem fra den legendariske afterski på Hinterhag, man skal passe på.
Mod Fieberbrunn
Det er også vigtigt at man holder godt til højre, så man rammer pisten ned til gågaden og kan komme videre til Bernkogelbahn, som igen transporterer én mod toppen. Heroppe tager man to stolelifte, inden man begynder turen ned på bagsiden af bjerget mod Fieberbrunn. Pisten heromme er lang og har nogle ret stejle passager, så her er der brug for at trække på reserverne. Når man kommer ned, skal man lige orientere sig! Man skal på venstre side af lifthuset, hvorfra liften går mod Fieberbrunn. Mange havner forkert og må gå lidt op igen for at komme den rigtige vej. Det er ikke langt, men man får brug for alle kræfter senere. Et par lifte senere skal man sørge for at ramme liften på højre side, for at komme rigtigt… det er ikke helt let!
Når man kommer ned i Fieberbrunns terræn og skal det sidste stykke ned til byen, skal man med turens eneste slæbelift! Det er der mange som ikke bryder sig om. Men – belønningen er kæmpestor, for fra toppen af Maiskopf, hvor man kommer op med liften, ligger endnu et højdepunkt, nemlig den (lyse)røde piste 105. Den er vildt fed. Bred og med perfekt og overskueligt fald. Endnu engang, lod vi os frist og to Doischberg-gondolen op til endnu en tur. Anden gang modstod vi dog og tog i stedet liften op mod Lärchfilzkogel. Når man kommer ud af lifthuset på toppen, skal man lige bruge et par sekunder, på at se til højre. Her ligger det legendariske Wildseelober, hvor der køres Freeride World Tour på. Det er også her Freeride DM køres i uge 7 og det er et imponerende og lidt skræmmende bjerg.
Fieberbrunn har masser af fedt offpisteterræn, så hvis forholdene er gode mens man er i Saalbach, kan man få nogle fantastiske eventyr herovre.
I solen mod Hinterglemm
Det er også her omkring, at sulten melder sig og man kan passende tage en alm nede i Fieberbrunn eller finde en på bjerget, inden man bevæger sig retur mod Saalbachsiden og op mod Hinterglemm.
Da vi kom tilbage på den sydvendte side, havde solen fået magt og sneen var blevet varm og opkørt. Selvom pisterne videre over mod Zwölfer Nordbahn er blå, begyndte flere i selskabet at klynke lidt og fik lidt sværere ved at blive nede i benene.
Fra toppen af Zwölferkogel kan man se målet… Det ”værste” er dog stadig tilbage. Man skal lige en tur ned og op med en stolelift, når man følger Challenge-ruten. Har man kræfter i behold, bør man unde sig en afstikker til Seekar-liften. Det fede ved den er, at den er en træklift! Det betyder at ingen andre gider køre her og at de tilhørende pister er perfekte, selv sidst på dagen. Pisterne er virkeligt gode og har et sjovt kuperet forløb. Hvis man ikke har kræfterne skal man unde sig selv en tur herover senere på ugen.
Når man bevæger sig ned fra Zwölferkogel er det vigtigt at holde til højre, så man kan ramme pisten, som fører over til Westgipfelbahn.
Hård afslutning
Som navnet på liften antyder, kommer man op på Westgipfel på Schattberg. Herfra går den sidste blå piste ned til Limberg 4er-liften, som fører en tilbage til Ostgipfel. Nu bliver det alvor.
Fra toppen af Ostgipfel skal man nemlig ned at områdets hårdeste piste, den røde og sorte 1’er. Det var her der blev kørt styrtløb, da Saalbach afholdt VM i 1997 og den kan godt trække tænder ud. Hvis man har meget overskud viser man lige de andre, hvor skabet står og tager den i et hug! Alternativet er bare at overleve og komme helskindet i mål.
Når man kommer ned har man virkeligt fortjent en øl eller en varm kakao og fra pisten er der ikke langt til Saalbachs hyggelige gågade hvor udbuddet af våde varer er stort.
Man kan selvfølgelig også køre Skicircus Challenge fra de andre steder den passerer. Længden er jo den samme.
I alt kører man ikke mindre end 65 km fordelt på 12.400 højdemeter og 32 lifte! Man kan tilføje lidt ekstra som vi gjorde eller man kan korte den lidt af. Bor man i Saalbach, kan man afbryde runden og skyde genvej, så snart man er tilbage fra Fieberbrunn (efter ca 4 timer).
Man kan finde alt info om turen på Saalbachs hjemmeside.
Vi downloadede ruten til IPhone notes og lavede et aftjekningssystem, så vi hele tiden kunne se hvor vi var og finde vej.
Vi tog under 7 timer, selvom vi filmede og tog billeder undervejs, nød en god frokost i Fieberbrunn og lavede nogle afstikkere. Men vi kører nok også lidt hurtigere end gennemsnittet.
Et lille tip her til sidst: Kør Skicircus Challenge i starten af ugen. Man får set næsten hele området og får en god fornemmelse af, hvor man vil køre resten af dagene. Uanaset hvad… man kan ikke få en dårlig skiferie i Saalbach.
